LM vil indføre mandlige ældste
Luthersk Missionsforening fortsætter processen hen imod menighedsdannelserLuthersk Missionsforenings lokale kredse skal ikke længere kun ledes af kombinationen kredsstyrelse og tilrejsende prædikanter. LMs landsstyrelse efterlyser åndelige ledere, et ældsteråd, der skal være hyrder for kredsen.Det fremgår af en vejledning Åndeligt lederskab hyrde- og læreransvaret i LM som landsstyrelsen netop har udsendt. Begrundelsen er, at ældstebegrebet er bibelsk og at bevægelsen med årene har udviklet en menighedsidentitet.
– I dag omtaler mange LMere det lokale LM-arbejde som deres menighed, forklarer landsformand Jens C. Schmidt til Avisen Tro og Mission.
I de senere år har flere LM-kredse da også dannet selvstændige frimenigheder – i Aalborg, Sønderjylland, to i København og 3 i Nordsjælland: Gilleleje, Helsinge og Hillerød.
Et arbejde begynder med at man åbner en såkaldt mødeplads. Alt afhængig af tilslutningen udvikles denne til en kreds. Vokser den til flere kredse i området og ønsker medlemmerne det, kan kredsen blive til en egentlig frimenighed.
Med det nye ældstebegreb er der bygget bro fra kreds til menighed, der angiveligt vil føre til flere frimenigheder i fremtiden.
Før var kredsens opgave at sørge for de praktiske rammer med missionshus og lign., når en gæsteprædikant kom til egnen. Den åndelige vejledning af kredsens medlemmer blev ofte foretaget af personer udenfor kredsstyrelsen, folk, der i kraft af deres evner havde deltagernes tillid. Deres rolle skal nu formaliseres:
– Nogle steder, hvor man finder det hensigtsmæssigt, kan det være tjenligt at indføre et ældsteråd ved siden af kredsstyrelsen, hedder det i vejledningen.
Men opgaven er forbeholdt mænd:
– Det bør i givet fald inkludere nogle af kredsstyrelsens mandlige medlemmer. Men det kan også omfatte andre af forsamlingens åndeligt modne mænd
Luthersk Missionsforening arbejder på det samme kristendoms-grundlag som Folkekirken. Enkeltmenigheder, der står uden for Folkekirken, har dog beholdt samme grundlag.
Omkring 10.000 deltager i LMs aktiviteter på landsplan. LM arbejder i omkring 110 byer, og har udsendt 60 missionærer til 5 lande.
LMs budget ligger på 17 mio. kr. årligt.